Lejrskoler og ture

På skolen lægges der megen vægt på at komme ud og opleve verden omkring os; det kan være i lokalsamfundet eller det kan vøre et konkret område af ind- eller udland.

Mindst en dag om måneden er klasserne ude af huset, hvor de besøger steder, som enten har direkte forbindelse til undervisningen eller steder, som på anden måde kan give eleverne en oplevelse, de ikke ville få til daglig i den almindelige undervisning.

Lejrskoler er af høj prioritet på skolen, og det tilstræbes derfor at eleverne kommer afsted ca. hvert andet år. Turene arrangeres efter klassens ønske og behov og tilrettelægges efter elevernes alder, motorik og funktion.