Vestermarkskolens værdigrundlag

 

Værdigrundlag

Vestermarkskolen har en undervisningsdel og en fritidsdel. Sammen er vi en helhedsorienteret folkeskole. 

Vestermarkskolen er for elever med særlige behov, generelle læringsvanskeligheder og multiple funktionsnedsættelser.

 

Vestermarkskolen vil med respekt for den enkelte elevs forudsætninger, nysgerrighed og selvværd arbejde for at udvikle:

  • personlige kompetencer
  • sociale og empatiske kompetencer
  • kommunikative kompetencer
  • kreative og kundskabsmæssige kompetencer
  • mødet med samfundet lokalt og regionaltsamt kendskab til samfundet globalt
  • muligheder for livsmestring.

 

Vestermarkskolen vil:

  • være en rummelig skole med en anerkendende tilgang
  • skabe trygge og forudsigelige rammer
  • arbejde for, at eleverne ud fra egne forudsætninger viser hensyn til og respekt for andre og danner venskaber       
  • have et læringsmiljø, hvor alle elever lærer mest muligt
  • arbejde for, at bevægelse og en sund livsstil bliver en naturlig del af hverdagen                           
  • arbejde for et forældresamarbejde der bygger på gensidig respekt, imødekommenhed og åbenhed 
  • have medarbejdere, der er synlige, tydelige og troværdige rollemodeller
  • være en professionel arbejdsplads med specialiseret viden og faglig udvikling, der altid søger at imødekomme eleverne.
  • være en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en høj grad af trivsel, der stimulerer til initiativ og kreativ tænkning.  

 

 

 

 

 

 

Vestermarkskolens Værdigrundlag, 21. august 2012 (Udarbejdet i perioden september 2011 – august 2012). Revideret maj 2015.