Skole/hjem kontakt

Kontaktbog
Eleverne får ved skolegangens begyndelse udleveret en kontaktbog eller en iPad, hvori meddelelser mellem skole og hjem skal skrives. Kontaktbogen/Ipad er et vigtigt redskab i kontakten mellem skole og hjem.

Kontaktlærer
Da der er flere lærere i hver klasse, fordeler lærerne eleverne imellem sig. Når fordelingen er klar får forældrene oplyst hvilken lærer, der er kontaktlærer til deres barn.

Det er kontaktlærerens opgave at sørge for at den daglige kontakt og kommunikation med hjemmet er så god som muligt. Kontaktlæreren har ansvaret for koordineringen af elevens undervisningsplan, og er i det hele taget omdrejningspunktet mht planlægning og kontakt omkring eleven – både i forhold til hjemmet og andre lærere og faggrupper.

Forældremøder
Hver klasse afholder i løbet af skoleåret mindst 2 forældremøder.
Derudover kan der være klassefester, lejrskoleaftener samt andre aktiviteter.

Af andre arrangementer kan nævnes afslutning kirken inden juleferien, julefest, emneuge, dimissionsfest m.v.