Praktikstedsbeskrivelse

Uddannelsesplaner

 

 

Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

 

Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College.

 

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skema til

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

 

Beskrivelse af praktikstedet:

 

 

Institutionens navn, nr.:

Adresse:

Postnr. og by:

Hoved tlf.nr.:

Lokal tlf.nr.:

Institutionens E-mail:

Hjemmeside adr.:

Institutionsleder:

Åbningstider:

 

Aldersgruppe for institutionens brugere ? sæt kun 1 kryds:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foranstaltningstype:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Institutionens ejerforhold ? sæt kun 1 kryds:

 

 

 

 

 

 

 

Hjemkommune:

 

 

 

Beskrivelse af praktikstedet i søgeord:

(Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse?)

Udfyldes af institutionen

(Klik på firkant og sæt kryds)

 

Vestermarkskolen

Vesterboulevard 17,

9600 Aars

99669900

 

[email protected]

Vestermarkskolen.dk

Anders Skinnerup

6.30-16.30

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 
 

Alle aldre

 

x                      xX

 
Børn og unge

 
 

 

 
 

Skolebørn

 

 

 
Småbørn

 
 

 

 
 

Unge

 
 

 

 
 

Voksne

 

 

 
Ældre

 
 

 

 
 

0-3 årige

 
 

 

 
 

2-6 årige

 
 

 

 
 

0-6 årige

 

 
 

x

 
 

Børn og unge

 
 

 

 
 

Mennesker med nedsat funktions evne

 

 

 
Mennesker med sociale problemer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

x

 
 

Dagophold

 
 

 

 
 

Døgnophold

 
 

 

 
 

Klubvirksomhed

 

 

 
Miljøarbejde m.v.

 
 

 

 
 

Kultur-/udviklingsprojekt

 

 

 
Rådg. /støtte og behandling

 
 

 

 
 

Andet

 

 
 

 

 
 

Regional

 

x

 
Kommunal

 

 

 
Privat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skema til

ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN

 

Institutionstype/
foranstaltning:

Antal børn / unge / voksne

Antal stuer / afdelinger

 

Udfyldes af institutionen

48 børn/unge med generelle læringsvanskeligheder og multible funktionsnedsættelser.

SFO er opdelt i 4 afdelinger.

 

Ansatte:

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)

 

Udfyldes af institutionen

Skoleleder, viceskoleleder, pædagoger, lærere, fysioterapeut, pædagogmedhjælpere.

Praktikvejlederens kvalifikationer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejledernes navn(e)

 

 

 

Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen

 

 

Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer)

 

x

 
Pædagoguddannelse:

 

 

 
Praktikvejlederuddannelse

Med eksamen på PD niveau

 

 

 
Praktikvejlederuddannelse

Med eksamen på kursist niveau

 

x

 
Praktikvejlederkursus

(3 dages kursus)

 
 

 

 
 

Diplomuddannelse

 

x

 
Andet/ andre uddannelser:

 

Hvilke: Akt-kurser, interne kurser: anerkendende pædagogik, teamudvikling som længerevarende kursusforløb. Praktikvejlederne på Vestermarkskolen er opdateret i forhold til praktikvejlederkurser, hvilke er foregået på UCN Aalborg og VIA University college, Randers

 

 

Navne: Annika B. Hansen, Maria Lohmann Christensen, Anna Marie K. Sauer.

 

Kontaktperson: Anna Marie K. Sauer

 

Formål:

jf. lovgrundlag.

 

Udfyldes af institutionen

 

Folkeskoleloven § 20 stk.2

Folkeskoleloven § 3stk. 4

Karakteristik af brugergruppen:

Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe.

 

Udfyldes af institutionen

 

Børn/unge med generelle læringsvanskeligheder og børn/unge med multible funktionsnedsættelser.

 

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser

herfor

 

Udfyldes af institutionen

 

På Vestermarkskolen arbejdes der ud fra vores værdigrundlag som beskrevet. Se denne på Hjemmesiden. Anerkendelse, medbestemmelse, respekt og tryghed for den enkelte, omsorg og empati er vigtige pejlemærker for den daglige pædagogik, og er inkluderet i vor omgang med børn, forældre og i personalesamarbejdet. Begreber som har været gældende for skolens arbejde i flere år, og som til stadighed er udsat for debat og nytænkning, også afspejlet i skolens kursusvirksomhed. Herved fremmes udvikling af den enkeltes kompetencer i forhold til livsduelighed og mestring af eget liv for børnenes vedkommende.

 

 

 

 

Tværprofessionelt: samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med.

 

Udfyldes af institutionen

 

Fys/ergoterapeuter, psykologer, talepædagog, sagsbehandlere i forvaltningen, psykiatrien og neuropædiatrisk team.

 

 

Arbejdsforhold:

Forventes den studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?

 

Udfyldes af institutionen

 

Der vil ikke forekomme alene arbejde.

 

 

Øvrige oplysninger:

Udfyldes af institutionen

 

SFO arbejder i 3 afdelinger. Vi er et leder-team bestående af: SFO-leder, 3 koordinatorer. Derforuden 9 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.30-16.30. Ferie og frihed aftales med SFO-ledelsen. Man skal påregne formiddags og aftenmøder.

 

 

 

 

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF?ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF?erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

Uddannelsesplan

 

 

1. Praktikperiode ?Den pædagogiske relation?

(1. semester)

Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7:

 

 

Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan

a)  indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

b)  indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,

c)  deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,

d)  opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

e)  begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

f)  demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.

 

Udfyldes af institutionen

 

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

Den studerende vil blive tilknyttet en afdeling som vil danne base for den studerende under praktikforløbet. Herudover vil der være mulighed for at indgå i det tværfaglige samarbejde i form af aktiviteter og øvrige arrangementer.

Den studerende vil blive undervist i de mange forskellige handicaps som er repræsenteret her på skolen, ligesom Tegn Til Tale vil indgå som et element i den daglige kommunikation med eleverne.

Den studerende vil sammen med praktiklæreren tilretttelægge forløb/aktiviteter, hvor der vil blive lejlighed til at afprøve personlige kompetencer i forhold til udvikling-relation-samspil- etik ? konfliktstof. Der vil være mulighed for at udveksle observationer, refleksioner og tanker i et godt og trygt arbejdsmiljø.

I vejledningstimerne vil der blive arbejdet med at få skabt overblik over den studerendes mål og metoder i den daglige funktion, ligesom der i en dialog vil blive udvekslet observationer og erfaringer fra dagligdagen.

Der vil også blive tale om direkte undervisning i forhold som vi anser for væsentlige for at arbejde på specialinstitution.

Vi forventer at den studerende i det daglige arbejde udviser nærvær, empati og øver sig i at indgå i tillidsfulde relationer med børn og kollegaer. At den studerende er aktiv og opsøgende i forhold til at erhverve sig viden, og har lyst til at drøfte det der ?rører sig? også i forbindelse med SFO- mødevirksomhed. At inddrage kollegaer i planlagte aktiviteter og skriftlige arbejder.

Der vil sandsynligvis forekomme særligt tilrettelagte forløb med TTT- kommunikation, board-maker og social stories.

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder

jf. bilag 7:

 

Fælles for de tre praktikperioder:

a)  Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.

 

F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis?

 

b)  Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

 

F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis?

Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering?

Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering?

 

c)  Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.

 

F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis?

 

d)  Etik, værdier og menneskesyn.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis?

 

e)  Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

 

F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger.

 

 

Udfyldes af institutionen

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

 

Det er skolens mål at skabe helhed omkring barnet. Det betyder at de forskellige faggruppers kvalifikationer suppleres på en måde, der lægger op til, at den enkelte kan udnytte sit potentiale bedst muligt. I det daglige arbejde har vi et særligt fokus på den sociale udvikling og støtter denne i både tilrettelagte og tilvalgte aktiviteter.

Endelig er vi meget bevidste om, at der er respekt om det faktum, at vi i SFO forvalter fritidssituationen og skaber gode og hyggelige rammer både ude og inde.

Vi arbejder tværfagligt ud fra individuelle læreplaner, der evalueres 2 gange årligt i tæt samarbejde med forældrene og øvrige samarbejdspartnere.

Eleverne på Vestermarkskolen er helt afhængige af omsorg og forudsigelighed for at opnå tryghed til at kunne udvikle sig. Skolens undervisnings og fritidstilbud har denne bevidsthed som grundlag for al indsats. Her til kommer et intensivt samarbejde, hvor vi er i tæt dialog med barnets forældre/ familiepleje/aflastningsfamilie. Dette i forståelse for de forskellige samfundsmæssige vilkår der også bestemmer de rammer det enkelte barn har som livsgrundlag.

Vi udvikler os til stadighed i forhold til den enkelte elevgruppes behov. Dette indebærer at personalet efter og videreuddannes både med interne og externe kurser.

Som vejledere vil vi arbejde sammen med den studerende om:

At udarbejde læringsmål og støtte den studerende i at arbejde konstuktivt med målene i praktikdokumentet.

Vi vil arbejde med selvrefleksion og give handleforslag.

 

Vi vil vejlede i problemstillinger, der knytter sig til det enkelte barn.

 

Sikre en åben dialog med plads til at den studerende kan øve sig og drage egne erfaringer i trygge rammer.

 

Sammen med den studerende at planlægge og tilrettelægge pædagogiske forløb, der giver gode oplevelser og skaber grobund for at fordybe sig i relationen, barn/voksen.

 

Introducere den studerende til det, der i øvrigt er i gang på institutionen som helhed.

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode,

jf. bilag 7:

 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation:

a)  Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.

 

F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder?

 

b)  Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.

 

F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling?

 

c)  Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger?

 

d)  Magt og etik i relationer.

 

F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det  pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis?

 

Udfyldes af institutionen

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution:

 

Personalet har en anerkendende tilgang til eleverne, byggende på faglig viden og forståelse for de samspilsrelationer de indgår i. Vi møder familierne fordomsfrit og respektfuldt. Vort samarbejde er baseret på tæt dialog i en forståelsesramme, der siger, at forældrene er eksperter på lige netop deres barn.

 

Vi bestræber os på at have et miljø, hvor vi har det trygt, sjovt, og godt med hinanden. Det er børn og unge vi har med at gøre og derfor er det vigtigt at tage humoren til hjælp og bidrage til at skabe begejstring og stimulere til nysgerrighed.

 

Vi arbejder med børn/unge, der i visse situationer har problemer med empatisk adfærd. De kan være udadreagerende, og derfor er begrebet konflikthåndtering en del af de redskaber der er nødvendige i omgangen med dem.

 

Den studerende vil aldrig opleve sig alene i disse situationer.

Vi er meget bevidste om at foregribe at problemerne opstår, og vi har god erfaring med afledningsmanøvre, som børnene her reagerer positivt på.

 

Den studerende vil få kendskab til pædagogiske handleværktøjer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Institutionen som praktiksted:

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

 

Andet:

 

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

Udfyldes af institutionen

 

Det vil være nødvendigt at tilegne sig et vist indblik og forståelse for nogle af målgruppens diagnoser. Dette vil ske i tæt samarbejde med den eller de praktikansvarlige på Vestermarkskolen og ved anvist litt.

 

Den studerende deltager i:

 

Info-møder

Team-møder

Pædagogisk råds møder

Skolefester/ ungdomsaftener

Intern kursusvirksomhed

Efter aftale- forældre-møder.

 

Dertil kommer, at man har brug for at være fysisk aktiv- og kunne lide udeliv. Studerende kører dog ikke busserne.

 

Følger primært SFOens praktikansvarlig indenfor åbningstiden 8.00-16.30. Der til kommer møder.

 

 

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

Udfyldes af institutionen Skolen har et godt bibliotek, og vi vil være behjælpelige med at anvise litt. Et forslag kunne være: ? Børn der er anderledes ? af bl.a. Anegen Trillingsgaard.

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

Udfyldes af institutionen

 

Vi vil tilbyde fast tilrettelagte praktikvejledningstimer. Vi forventer at den studerende udarbejder dagsorden og tager referat, og anser fordybelse og refleksion for at være en forudsætning for en god og udbytterig vejledningstime.

 

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Udfyldes af institutionen

Vi ser det som væsentligt, at vi under hele forløbet er i direkte dialog også i forhold til seminariet. At vi tager hånd om de problematikker der måtte opstå og henvender os.

 

 

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF?ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF?erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

Uddannelsesplan

 

2. Praktikperiode ?Den pædagogiske institution?

(3. semester)

Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7:

 

 

Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan

a)    indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,

b)  deltage i udviklings- og forandringsprocesser,

c)  planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,

d)  dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

e)  begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis

 

Udfyldes af institutionen

 

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

Den studerende deltager i SFOèns daglige liv med de mangeartede gøremål. Herunder den personlige pleje og omsorg. Derudover forventes den studerende at være aktiv på en inspirerende og venlig måde, der bidrager til en god stemning i huset. Det være sig både i forhold til børn og kollegaer. Øver sig i at være både tydelig og empatisk i relationen.

Med støtte og vejledning tage initiativ til pædagogiske forløb:

Planlægning, udførelse, refleksion, problemanalyse overvejelse over midler og metode for en sådan aktivitet.

Den studerende må være opmærksom på, at det kræver en særlig indlevelsesevne at skabe kontakt til børn med opmærksomhedsforstyrrelser og andre former for problematisk adfærd.

Ligesom selve kommunikationen med eleverne her er en udfordring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF?er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1).

 

 

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution:

 

a)  Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.

 

F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen?

 

b)  Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.

 

F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne?

 

c)  Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.

 

F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis?

 

d)  Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.

 

F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen?

Hvad kendetegner kulturen i institutionen?

Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen?

 

e) Internt og eksternt samarbejde.

 

F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen?

Hvem samarbejdes der med eksternt?

Hvad kendetegner det eksterne samarbejde?

Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde?

 

f)    Magt og etik i den institutionelle ramme.

 

F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse?

 

Udfyldes af institutionen

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

 

Børnene og deres familier på skolen /SFO, har kontaktpersoner tilknyttet, der er ansvarlige for opfølgning af barnet i alle forhold, udviklingsmæssigt som trivselsmæssigt. Disse fagpersoner udarbejder handleplaner i samarbejde med forældre og andre kollegaer med tilknytning til barnet.

Det er også kontaktpersonerne, der yder vejledning til barnets forældre/pleje-og aflastningsfamilier. De tilrettelægger relevante møder, netværksmøder og lignende i samarbejde med ledelsen.

 

Samfundets spilleregler danner grundlaget for de normer vi ønsker at give til børnene.

Det er vigtigt at give dem de redskaber der skal til for at indgå i sociale sammenhænge. Eksempelvis kan der gøres  brug af social stories til at visualisere konkrete situationer. Vi erkender det faktum, at barnet kan føle sig i en særlig situation ved at være tilknyttet en specialskole. Særligt akt-eleverne kan føle på dette, eleverne har måske prøvet kræfter med den almindelige folkeskoles specialklasser, hvor de ofte har lidt nederlag på det personlige område.

 

Vi ønsker at være en institution, der åbner sig mod omverdenen, og har i den forbindelse kontakt til flere af byens idrætsforeninger med stor succes. Dette i tæt samarbejde med Dansk Handicap Idræt- skolesport Leg, Liv og Læring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skolens øverste ledelse arbejder sammen med afdelingsteam-ledere, klasseteamledere og SFO`ens ledelse og øvrige personale om at løse opgaverne. Hertil kommer en velfungerende administration og teknisk afdeling.

 

 

 

 

 

På Vestermarkskolen arbejder vi i selvstyrende teams, men ud fra et fælles værdigrundlag.

Overordnet er vores pædagogiske grundlag ens i de forskellige teams, men da børnegrupperne er forskellige tages der individuelle hensyn.

 

 

Flere faggrupper har deres daglige gang på skolen.

Psykolog, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog.

De arbejder både med det enkelte barn, men fungerer også som vejledere for resten af personalegruppen.

 

Institutionen som praktiksted:

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

Andet:

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

udfyldes af institutionen

 

Det vil være nødvendigt at tilegne sig et vist indblik og forståelse for nogle af målgruppens diagnoser. Dette vil ske i tæt samarbejde med den eller de praktikansvarlige på Vestermarkskolen og ved anvist litt.

 

Den studerende deltager i:

 

Info-møder

Team-møder

Pædagogisk råds-møder

Skolefester/ ungdomsaftener

Intern kursusvirksomhed

Efter aftale- forældre-møder.

 

Dertil kommer, at man har brug for at være fysisk aktiv- og kunne lide udeliv. Studerende kører dog ikke busserne.

 

Følger primært SFO`s praktikansvarlig indenfor åbningstiden 8.00-16.30. Der til kommer møder.

Gældende for denne praktikperiode er, at den studerende har timer i skoledelen. Ligesom det kan forekomme at deltage fuldtids i skolens emneuge.

 

Det er vigtigt at se en SFO som helhed og derfor tilbyder vi, at den studerende får mulighed for at blive rokeret fra det faste team til et andet.

 

 

 

 

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

Udfyldes af institutionen

 

Skolen har et godt bibliotek, og vi vil være behjælpelige med at anvise litt. Et forslag kunne være: ? Børn der er anderledes ? af bl.a. Anegen Trillingsgaard.

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

Udfyldes af institutionen

 

Vi vil tilbyde fast tilrettelagte praktikvejledningstimer. Vi forventer at den studerende udarbejder dagsorden og tager referat, og anser fordybelse og refleksion for at være en forudsætning for en god og udbytterig vejledningstime.

 

 

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Udfyldes af institutionen

 

Vi ser det som væsentligt, at vi under hele forløbet er i direkte dialog også i forhold til seminariet. At vi tager hånd om de problematikker der måtte opstå og henvender os.

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF?ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF?erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

 

3. Praktikperiode ?Den pædagogiske profession? og ?Specialisering?

(6. semester)

 

Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF?er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen.

 

Specialiseringsområder:

Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution?

                                                                          (Klik på firkanten og sæt x)

 

 
 

 

 
 

Børn og unge

 
 

x

 
 

Mennesker med nedsat funktionsevne

 
 

 

 
 

Mennesker med sociale problemer

 

Linjefagsområder:

Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?:

Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt.

 

 

                                           (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3)

 
 

2

 
 

Sundhed, krop og bevægelse: 

 
 

1

 
 

Udtryk, musik og drama:

 
 

3

 
 

Værksted, natur og teknik:

 

 

Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7:

 

 

Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan

a)  beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession,

b)  yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

c)  redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,

d)  skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e)  redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

 

 

Udfyldes af institutionen

 

Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

Den studerende i 3. Praktikperiode må nu forventes at være kommet ganske tæt på den pædagogiske virkelighed. Den studerende vil hos os blive betragtet som en medarbejder, der nu har tilegnet sig færdigheder og har fokus på den pædagogiske rolle. Men en medarbejder, der stadig vil have mulighed for at være studerende med den støtte og vejledning der skal til for at udføre det pædagogiske arbejde.

Der vil blive lagt vægt på den pædagogiske relation, de pædagogiske handlemuligheder samt etik.

 

Den studerende vil blive medspiller i læreplansarbejdet og i det hele taget i de drøftelser, der går forud i de tværfaglige teams og i relation til externe samarbejdspartnere.

 

Den studerende vil nu være i stand til at planlægge indlæg, fremlægge og dokumentere observationer og refleksioner på personalemøder og indgå i faglig dialog.

 

 

 

 

 

Personalet på Vestermarkskolen er indstillet på at give den studerende et læringsrum, hvor det er muligt at arbejde med både den faglige og personlige udvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8:

 

Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan

a)  anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,

b)  opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder,

c)  reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og

d)  udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.

 

Udfyldes af institutionen

 

Hvordan skabes  mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene?

 

Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen?

 

Vi dækker et bredt spektrum af elever som beskrevet, og det vil derfor være muligt at fordybe sig i forhold til selvvalgt målgruppe.

Det kunne være:

 

Downs syndrom, multible funktionsnedsættelser, ADHD-problematikker, cerebral parese, AKT med flere.

 

Pædagogiske handlemåder

 

Fokus på forældresamarbejde

 

Fokus på aktiviteter, herunder musik, leg- og bevægelse.

 

Udeliv

 

Dokumentation og evaluering, ( ex. Smtte-modellen)

 

Andre specialiseringsmetoder er arbejdet med dokumentation af SFO`ens aktiviteter. FX arbejder vi på at etablere et mere tydeligt ungdomsmiljø.

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7:

(se også de fælles CKF?er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1)

 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession:

 

a)   Professionens arbejdsområder og opgavefelt.

 

F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen?

 

 

b)  Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.

 

F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc.

Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision ,interview, livshistorie?

 

 

 

c)  Professionens vidensformer,

    faglige kernebegreber og   terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.

 

F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc.

Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc.

Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc.

 

d)  Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling.

 

F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces?

Centralisering/ decentralisering,?

Medbestemmelse, selvforvaltning?

Læreplaner/handleplaner?

 

e)  Professionsbevidsthed og -identitet.

F.eks.

Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og ? identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed?

Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt?

 

f)  Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

 

F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret?

Hvilke samarbejdspartnere?

Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde?

Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den  pædagogiske profession og andre professioner?

Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde?

 

Udfyldes af institutionen

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen:

Institutionen som praktiksted:

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

Andet:

 

Den studerendes arbejdsplan:

Udfyldes af institutionen

 

Den studerende forventes at deltage i den almindelige mødevirksomhed for SFO`ens personale. Dertil kommer specielle aftener såsom skolefest og ungdomsaftener.

 

 

Vi har ikke nogen speciel dress-code, men vi erkender, at vi som personale har ansvar for de signaler vi giver til børn og unge og beder den studerende medtænke disse.

 

Det vil være nødvendigt at tilegne sig et vist indblik og forståelse for nogle af målgruppens diagnoser. Dette vil ske i tæt samarbejde med den eller de praktikansvarlige på Vestermarkskolen og ved anvist litt.

 

Den studerende deltager i:

 

Info-møder

Team-møder

Pædagogisk råds-møder

Skolefester/ ungdomsaftener

Intern kursusvirksomhed

Efter aftale- forældre-møder.

 

Dertil kommer, at man har brug for at være fysisk aktiv- og kunne lide udeliv. Studerende kører dog ikke busserne.

 

Følger primært SFO`s praktikansvarlig indenfor åbningstiden 8.00-16.30. Der til kommer møder.

Gældende for denne praktikperiode er, at den studerende har timer i skoledelen. Ligesom det kan forekomme at deltage fuldtids i skolens emneuge.

 

Det er vigtigt at se en SFO som helhed og derfor tilbyder vi, at den studerende får mulighed for at blive rokeret fra det faste team til et andet.

 

 

 

 

 

 

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

Udfyldes af institutionen

 

Skolen har et godt bibliotek, og vi vil være behjælpelige med at anvise litt. Et forslag kunne være: ? Børn der er anderledes ? af bl.a. Anegen Trillingsgaard.

 

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

Udfyldes af institutionen

 

Vi vil tilbyde fast tilrettelagte praktikvejledningstimer. Vi forventer at den studerende udarbejder dagsorden og tager referat, og anser fordybelse og refleksion for at være en forudsætning for en god og udbytterig vejledningstime.

 

 

 

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

Udfyldes af institutionen

 

Vi ser det som væsentligt, at vi under hele forløbet er i direkte dialog også i forhold til seminariet. At vi tager hånd om de problematikker der måtte opstå og henvender os.

CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8

 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

 

BØRN OG UNGE:

 

 

a)  Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

 

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?

Udfyldes af institutionen

 

b)  Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

 

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen?

Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis?

 

c)  Inklusion og eksklusion.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?

 

d) Omsorg, magt og relationsdannelse.

 

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?

Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?

 

 

e)  Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.

 

F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis?

 

f)  Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder?

 

 

g)  Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.

 

F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov?

Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet?

Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen?

 

 

h)  Forebyggende arbejde og interventionsformer.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed?

Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med?

 

 

i)   Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.

 

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?

 

j)  Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner?

 

 

k)  Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden?

Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang?

 

 

 

 

PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

 

 

MENNESKER MED NEDSAT

FUNKTIONSEVNE:

 

 

a)   Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

 

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?

 

Udfyldes af institutionen

Vi bygger vort arbejde på aktiv dialog mellem personale, børn og forældre. Børnenes familier mødes med respekt, ansvarsfølelse og omsorg, og personalet er i konstant uddannelse for at kunne udvikle og vidensdele på det pædagogiske arbejde.

Vi vægter et godt læringsmiljø, der har fokus på begejstring, tryghed og udfordring.

 

b)   Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

 

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

Vi skaber en hverdag, hvor den enkelte bliver styrket i selvtillid og selvværd, og øger selvhjulpethed

og selvstændighed, hvilket danner grundlaget for at indgå i en social sammenhæng.

 

 

 

 

 

 

 

c)   Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.

 

F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen?

Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

 

 

Børnene har varige funktionsnedsættelser.

d)   Inklusion og eksklusion.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?

Vi arbejder med barnet både individuelt og i gruppe, og ser barnet som en del af en større sammenhæng.

Kerneydelsen har fokus på barnets evne til og mulighed for at indgå i sociale samspil.

e)   Omsorg, magt og relationsdannelse.

 

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?

Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med?

 

Vi har fokus på dialogen i arbejdet med børnene/ de Unge og ikke mindst relationsopbygning.

f)    Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer?

Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen?

 

Vi lægger et helhedssyn til grund for vores arbejde, der på alle måder bidrager til at udvikle og fremme barnets/den unges kompetencer.

 

g)   Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

 

F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen?

Gode og trygge forhold både indendørs og på legepladsen. Blandt andet en nyanlagt sansehave.

Vi har adgang til nyrenoveret gym.sal og musiklokale. Hertil kommer et dejligt grønt område og en nyetableret multibane.

 

h)   Brugerinddragelse og rettigheder.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder?

Hvordan kommer det til udtryk?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette?

Vi vægter en tæt kontakt til forældre, og støtter med vejledning og tilbud om samtaler, ligesom vi er meget opmærksomme på at inddrage interne såvel som externe fagpersoner.

i)    Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.

 

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?

Vi drøfter normer , regler og holdninger, og arbejder ud fra Vesthimmerlands kommunes overordnede værdisæt for SFO- området.

j) Kompensationsmuligheder.

 

F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen?

Hvilke konkrete metoder anvendes?

 

De fleste af familierne her får hjælp til dækning af nødvendige merudgifter og aflastning efter serviceloven. Flere af eleverne får fysioterapeutisk behandling af extern fysioterapeut.

 

 

 

k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.

 

F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen?

 

Vi har et Tegn til Tale miljø. Vi anvender boardmaker, talemaskiner, og udvikler hele tiden individuelle kommunikationsmetoder i forhold til den enkelte. Fokus på visualisering og tydeliggørelse.

 

PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8

 

Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering:

 

MENNESKER MED SOCIALE

PROBLEMER:

 

a)  Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.

 

F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis?

Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)?

 

Udfyldes af institutionen

 

b)  Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

 

F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen?

Hvad betyder det for den pædagogiske praksis?

 

c)  Inklusion og eksklusion.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion?

Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der?

 

d)  Omsorg, magt og relationsdannelse.

 

F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe?

 

 

e)  Opsøgende arbejde og interventionsformer.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde?

Hvilke interventionsformer anvendes?

 

 

f)  Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

 

F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse?

 

g)  Brugerinddragelse og rettigheder.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder?

Hvordan kommer det til udtryk?

Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette?

 

h)  Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.

 

F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter?

 

  i) Misbrug og psykiske lidelser.

 

F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen?

Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen?

Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger?

 

 

 

j)    Truede familier, sorg og krise.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier?

Hvordan arbejdes der med sorg og krise?

Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis?

 

 

 

 

 

Viborg den 21. august 2009